skoven

det gyldne, det smukke, 

der hvor man går på opdagelse, 

der hvor skuldrene er nede,

der hvor roen er, 

der hvor jeg skyder mine minder,

men stille, smukt.

Dette er et digt jeg skrev, da jeg mistede min gode fotoven Sven. Vi havde så mange fantastiske ture til vores elskede skove, skove vi lo i, skove vi fortalte historier i, skove vi nød hinandens og fotovenners selskab i. skove vi drak vores kaffe i, og nød vores medbragte mad i.

klik på billederne for at få dem i store formater